Psykolog Sarah Heidelbach

Stress og belastningsreaktioner

Hvordan kan psykologhjælp støtte dig?

I terapien får du et trygt rum til at forstå dine stressreaktioner og genfinde balancen. Vi arbejder med at skabe overblik, identificere mønstre og styrke de strategier, der hjælper dig bedst – både følelsesmæssigt, mentalt og i din hverdag. Målet er, at du gradvist får mere ro, energi og overskud tilbage.

Typiske stress- og belastningssymptomer

Stress og belastningsreaktioner 1

Hvad er stress og belastningsreaktioner

Stress opstår, når kravene i hverdagen – både de ydre og de indre – overstiger dine ressourcer. En stress- eller belastningsreaktion udvikler sig ofte over længere tid, hvor der opstår en ubalance mellem krav, uhensigtsmæssige omstændigheder og dine personlige ressourcer. Stress- og belastningsreaktionerne sker gradvis og over tid. Mange opdager først stresssymptomerne, når kroppen begynder at reagere tydeligere med fx uro, tristhed eller søvnproblemer. 

Vi kan alle opleve perioder med højt pres, som går over af sig selv. Stress bliver først mere alvorligt, når de belastende perioder bliver langvarige og begynder at påvirke dit funktionsniveau – både på arbejdet, i familien og i dit personlige liv.

Hvis du kan genkende flere af symptomerne nedenfor, er det et vigtigt skridt at sige det højt over for dig selv, dit arbejde eller dine nærmeste. Mange oplever, at samtaler med en psykolog hjælper med at skabe klarhed, forstå reaktionen og sortere tanker og følelser. Sammen vil vi klarlægge, hvilke stressorer der er til stede i dit liv, hvordan de påvirker dig, og hvilke konkrete skridt du kan tage på vejen mod bedring. Vi ser også på dine copingstrategier – både dem, der støtter dig, og dem, der måske ikke længere hjælper.

Jeg anbefaler desuden, at du taler med din læge og får lavet et sundhedstjek, hvis du oplever markante fysiske symptomer.

Book tid online

Her kan du se, hvornår jeg har tid i min kalender, og booke en tid.
Scroll to Top