Sorg og tab
Typiske symptomer på sorg og tab
- Tristhed
- Opgivenhed
- Angst
- Vrede
- Udmattelse
- Tomhed
- Smerter i kroppen
- Isolation
- Ensomhed
Hvordan kan psykologhjælp støtte dig?
Samtaler med en psykolog giver dig et trygt rum til at udfolde dine følelser, sætte ord på det svære og få støtte til at navigere gennem sorgen. Målet er ikke at fjerne sorgen, men at hjælpe dig med at bearbejde tabet, genfinde balance og gradvist kunne fortsætte hverdagen på en måde, der føles mulig for dig.
Hvad er Sorg og Tab?
Alle mennesker oplever tab i livet – det kan være ved alvorlig sygdom, dødsfald, skilsmisse eller tab af arbejdsevne. Sorg er en naturlig reaktion på at miste noget, der har betydning for dig, og den kan tage mange former.
Selvom sorg er en naturlig reaktion, kan det være en stor støtte at tale med en psykolog i denne svære tid. Samtaler kan hjælpe dig med at bearbejde dine følelser, få forståelse for reaktionen og finde måder at håndtere hverdagen på igen.
I nogle tilfælde kan sorg udvikle sig til en kompliceret sorgreaktion. Det kan ske, når savnet og optagetheden af den, du har mistet, er meget stærk, og det bliver svært at tilpasse sig hverdagen. Ved kompliceret sorg kan det være nødvendigt med professionel støtte og behandling hos en psykolog.